Skip to main content

Skimmelsvamp

Hvad er skimmelsvamp?

Vi måler, undersøger og analyserer for skimmelsvamp i dit hjem

Har du mistanke om skimmelsvamp i din bolig eller i din virksomhed, kan Dansk Infrarød Inspektion foretage analyser og prøver for at afgøre, om det er tilfældet. Vi har mange års erfaring og viden inden for lokalisering, prøvetagning og analysering af skimmelsvamp.

Er der mørke plamager på væggene, foretager vi en overfladeprøve. Det vil sige, at vi skraber på overfladen og tester materialet for svamp. Vi får derved et indblik i mængden af skimmelsvamp.

Er der ingen synlige plamager, kan der være skimmelsvamp i konstruktionerne. Det tester vi ved at foretage en luftprøve, hvor vi sender en given mængde luft gennem et sterilt filter, hvorefter toxinerne vil ende i bunden af filtret, og vi kan se, hvor slemt det er.

Når vi har testet og undersøgt dit hus, udarbejder vi en rapport til dig, og skulle det vise sig at der er et problem med skimmelsvamp, så hjælper vi dig trygt videre i processen. 


Tag din egen prøve

Du kan selv tage en prøve for skimmelsvamp ved at tage en vatpind og skrabe på det område, som du mistænker, er ramt. Derefter sender du vatpinden til os, hvorefter vi analyserer den. Vi råder over det nyeste udstyr i vores laboratorium og giver dig en hurtig tilbagemelding, så du kan tage stilling til det videre forløb.

Rådgivning om skimmelsvamp

Det er yderst vigtigt med et godt indeklima, og Dansk Infrarød Inspektion ønsker at hjælpe dig med at skabe et sundt miljø. Vi er specialuddannede til at løse alle former for opgaver med skimmelsvamp og kan tilbyde dig rådgivning i forhold til hvad du skal gøre, hvis du får konstateret skimmelsvamp, samt hvad du kan gøre for at undgå det fremover. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak, og lad os hjælpe dig.