Kvalitetssikring & uvildighed

Skal kvalitet være nøgleordet?

Hos os er du sikret kvalitet fra start til slut

Hos Dansk Infrarød Inspektion sætter vi en stor ære i at levere professionelle og kvalitetsbevidste ydelser, der møder vores kunders forventninger. En god kvalitet af det udførte arbejde giver tilfredse kunder, og kvaliteten af vores arbejde strækker sig fra første opkald til det endelige resultat. Vi lever af tilfredse kunder, og vores kompetente medarbejdere sikrer, at du er i trygge hænder hele vejen igennem. 

Vi har valgt at lade os certificere efter standarden ISO 9001:2015. En sådan certificering sikrer ensartethed og kvalitet af det udførte arbejde. Vi er ISO 9001:2015 certificeret inden for energimærkning, blowerdoor, el-termografi, bygningstermografi og el-autorisation. 

Fordi vi i virksomheden udfører arbejde på elektriske installationer er der i virksomheden indført KLS-system. KLS-systemet har til formål at kvalitetssikre vores arbejde, samt at forebygge eventuelle fejl. 

Har du spørgsmål til vores certificeringer eller vores arbejde, så er du altid velkommen til at kontakte os og få en uforpligtende snak. 

Som led i vores kvalitetssikring, har vi udarbejdet et skema omkring kundetilfredshed. Vi opfordrer alle vores kunder til at udfylde skemaet og sende det retur til os. På denne måde har vi mulighed for at få et indblik i vores kunders meninger, og samtidig forbedre på de punkter hvor det halter. Skemaet finder du under fanen "Kontakt". 

 


Certificering

Hos Dansk Infrarød Inspektion A/S er vi certificerede efter standard ISO 9001:2015, som er en standard til kvalitetsledelse. Modellen har fokus på effektivisering af processer, og den bidrager til at virksomheden kan opnå de ønskede resultater. desuden sikrer standarden, at virksomheden hele tiden har fokus på at skabe forbedringer samt holde virksomheden konkurrencedygtig. 

ISO 9001:2015 indeholder analyse af virksomhedens arbejdsområder hvor certificeringen gælder,  en risikovurdering af virksomhedens arbejdsområder, uvildighed og kvalitet.

At vælge en virksomhed med ISO 9001 certificering er din sikkerhed for kvalitet og ensartethed i det udførte arbejde. 

Hvad er KLS?

KLS er en forkortelse for KvalitetsLedelsesSystem. Alle virksomheder, som udfører arbejde ved faste elektriske installationer, gas eller VVS, skal have indført KLS. Et KLS-system er virksomhedens egenkontrolsystem, hvor virksomhederne dokumenterer det udførte arbejde. På denne måde kvalitetssikres virksomhedens arbejde, og samtidig forebygges eventuelle fejl.

Er du interesseret i at vide mere om hvordan vi implementerer KLS i vores arbejde, så er du meget velkommen til at kontakte os. 

Hvad er uvildighed?

At være uvildig vil sige, at man er uafhængig af interesser, der kan påvirke arbejdet. Med andre ord ser man arbejdet fra en selvstændig eller objektiv synsvinkel. Man kan være uafhængig af økonomiske eller personlige interesser.  

Hos Dansk Infrarød Inspektion har vi ofte arbejdet på sager, hvor vi har haft til opgave at forholde os objektivt til problemet. Har du en sag hvor du mangler en uvildig rådgiver, så kontakt os gerne for yderligere information. 

Adresse


Dansk Infrarød Inspektion A/S
Nørgårdsvej 11,
9440 Aabybro

Åbningstider


Man-Tor: Kl. 8.00 - 16.00
Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Lør & Søn: Åben efter aftale

Kontakt


Tlf: +45 9824 4460
Email: info@infrared.dk
CVR Nr: 26225027